Backgammon er for andre end gamle spillere

Backgammon er for andre end gamle spillere

Spillet Backgammon er nok ikke lige dét spil, der får dig til at fare op i spænding og tænke globale turneringer med store pengepræmier til følge.

Det er da heller ikke den association, som dette spil hovedsageligt har, selvom der da nok skal eksistere turneringer og præmiesummer i forbindelse med spillet derude.

Med Backgammon forestiller man sig mere ældre mennesker, der sidder i skygge for sydens sol langt sydpå, hvor de ved middagstid indfinder sig på en fortovsrestaurant og nyder et fast spil Backgammon sammen med nogle venner for at fordrive tiden og holde hjernecellerne ved lige.

Men i nyere tid har Backgammon også indfundet sig på online-casinoer, hvorfor man kan sige, at spillet har fået sig lidt af en genfødsel, hvor en del yngre casino-spillere er begyndt at få øjnene op for spillets facetter.

Og så er det blevet lettere for vante spillere af Backgammon i det fysiske liv at kunne tilgå det, når de nu kan nøjes med at skulle spille det på nettet uden at bevæge sig fysisk eller vente på, at andre mennesker har tid til at spille med dem. 

Her kan de spille mod computeren eller andre spillere, der indfinder sig online – og de kan jo sidde på den anden side af jorden, som de kan sidde bag en computer i et tilstødende lokale.

Selve Backgammon-spillet har rødder langt tilbage i tiden, men som sådan har grundessensen ved spillet ikke udviklet sig radikalt.

På overfladen kan spillet se svært ud at spille, da det har en atypisk spilleplade, og brikkerne rykkes mærkeligt rundt, men når man først har lært reglerne at kende, så giver det faktisk god mening, hvordan man spiller det.

Det interessante ved spillet kommer af, at man kan lægge en del strategier i spillet, hvis man vil blive virkelig dygtig, men man kan også bare spille lettere for sjovt og se, hvordan spillet udarter sig ved at prøve sig frem.